Trends: Fokus på miljøet 🌱

, , , , ,

Trends reklameartikler

Gratis e-bog: Trends 2020[br]
Vil du have flere spændende trends? Vi har samlet alle vores trends 2020 artikler i én e-bog.[br] Hent den og læs den når det passer dig![br]
Få e-bogen Trends 2020 nu

Tredje del af vores ”Trends”-serie handler om miljøet. Et emne, som har været på dagsorden hos mange virksomheder de senere år – og ikke uden grund. Miljøet er presset og flere af FN’s verdensmål omhandler miljø og klima. Ifølge tal fra FN’s miljøprogram ender mere end 8 tons plastik i verdenshavene. Det skader det marine økosystem og har store konsekvenser for bl.a. dyrelivet og fiskeriet i havene. 

Vi tror, at endnu flere virksomheder får et øget fokus på, at tage miljørigtige beslutninger i 2020.

Vores oplevelse er, at mange virksomheder har en CSR-strategi, og ønsker at tage miljørigtige beslutninger. Men reklameartikler, merchandise og firmatøj, er ikke altid en del af denne strategi – og det er synd. Både for miljøet, men også for virksomhederne, hvis reklameartikler med deres logo og brandidentitet, ender i skraldespanden eller i verdenshavene.

Der er flere steder man kan sætte ind, hvis man gerne vil have mere fokus på miljøet, når man køber reklameartikler med logo. I dette indlæg har vi valgt at kaste lys over to områder:

  • At vælge reklameartikler i miljøvenlige materialer
  • At vælge de rette produkter i den rigtige kvalitet, så produkterne holder længere

[br]

Trend: Reklameartikler i miljøvenlige materialer

Bionedbrydelige drikkedunke, kaffekrus lavet af bambusfibre, notesbøger af genbrugspapir, kuglepenne af kork, højttalere lavet af hamp og genanvendt PET, sadelovertræk lavet af genbrugsplastik og solbriller af hvedestrå.

Mulighederne er mange, hvis man ønsker at vælge mere miljøvenlige materialer.

Og det kan virkelig betale sig! F.eks. bruges der 88% mindre energi ved at producere reklameartikler i genbrugsplastik end hvis der produceres med råmaterialet.

Her er et par eksempler på smarte reklameartikler lavet af miljørigtige materialer:

[one_third padding=”10px 10px 10px 10px”]Mulepose i bomuld og kork
Mulepose i naturlig bomuld og kork
Naturlig bomuld og kork mulepose. Taske med åbent hovedrum. 100% korkpanel på forsiden/bunden. Håndtag på 26 cm. 175 gr. bomuld med kork panel. Stort trykareal. [/one_third][one_third padding=”10px 10px 10px 10px”]Kop af bambusfiber
ECO bambusfiber kop 430ml
Lavet af naturlig organisk bambusfibre. Silikone låg og greb. Indeholder ingen syntetisk materiale. Genanvendelig og høj holdbarhed. Tåler opvaskemaskine. Indhold 430ml. [/one_third][one_third_last padding=”10px 10px 10px 10px”]Kuglepen i hvedestrå og kork
Eco-Pen af hvedestrå + kork
Go green! Denne recycled ballpen er fremstillet af hvedestrå med kork. Har en skrivelængde på ca. 1.200 m,German Dokumental® refill blå farve med TC-kugle for en ultrajævn skrift.
[/one_third_last]

[br]

En anden vinkel på reklameartikler og miljøvenlighed – giveaways, not throwaways.

At vælge miljøvenlige materialer er et rigtig godt sted at starte. En anden vinkel (som måske endda er endnu vigtigere) er at tænke relevans og kvalitet ind i de reklameartikler man vælger at bruge til at markedsføre sit brand.

Den største miljøsynder i vores branche er de såkaldte ”throwaways”. Det er reklameartikler og giveaways, som ingen relevans har for målgruppen. Måske på grund af et forkert produktvalg, måske på grund af dårlig kvalitet. Ikke desto mindre er det produkter med meget kort levetid, som ender i skraldespanden med det samme.

Denne kategori kan ikke reddes af at være produceret af miljøvenlige materialer. Ressourcespildet er simpelthen for stort.

Fokuser i stedet på at udvælge produkter, som er relevant for din målgruppe og potentielt kan blive målgruppens favoritprodukt. Produkter som bruges igen og igen.

Den foretrukne kuglepen, termoflaske, notesbog eller mulepose.

Dét er godt for miljøet – og din branding!

[br]

Tænk kvalitet, holdbarhed og levetid

De mest miljøvenlige reklameartikler er dem, som har en lang levetid.

At vælge den rigtige kvalitet er en væsentlig faktor for reklameartiklers levetid.

Vælger man en billig kuglepen i dårlig kvalitet, er levetiden kort, og produktet ender hurtigt i skraldespanden. Det giver sig selv, at det er en dårlig udnyttelsen af ressourcerne set fra et miljømæssigt perspektiv.

Klimaudfordringen Gotv2En anden overvejelse er selve produktet. Et godt eksempel er den igangværende ”Klimaudfordring” i Go’ Morgen Danmark på TV2. Neel Rønholt og Pelle Hvenegaard har sagt ja til udfordringen, hvor de skal undgå plast, kød og bil i januar måned.

@GoTv2 skriver således på deres Instagram-profil: ”Efter to ugers udfordring har Neel Rønholt skiftet to-go kaffekoppen ud med en termokop. Glemmer hun koppen, må hun undvære kaffen.”

At skifte en to-go kop til en termokop af god kvalitet, er et eksempel på hvordan man kan vælge et produkt med en længere forventet levetid, som bliver brugt mange gange, og dermed bliver en gevinst for miljøet på den lange bane. Også selvom termokoppen måske isoleret set har et højere Co2-aftryk ved produktionen af produktet. Levetiden af et produkt er derfor afgørende for det samlede aftryk, som reklameartikler sætter på miljøet.

Diskussionen er den samme, som vi kender fra hele ”Plastikpose vs. mulepose”-debatten, som har været meget i medierne i løbet af 2018. Miljøstyrelsen igangsatte i 2018 en undersøgelse hos Danmarks Tekniske Universitet, som konkluderede at en mulepose skal bruges mindst 130 gange for at være bedre end plastikposen, som vi kender fra supermarkedet.

Pointen er, at hele miljødebatten ikke er sort/hvid. Der er flere steder man kan sætte ind.

Vores anbefaling er, at fokus skal være på at vælge relevante produkter, som passer til målgruppen, og har potentialet til at blive målgruppens favorit.

Lad os blive ved eksemplet med muleposen. Målet skal være, at muleposen med dit firmalogo skal blive modtagerens favorit og bruges minimum 130 gange. Det kræver omtanke ift. kvalitet og branding. Men gør man det rigtigt, bliver det både en gevinst for din markedsføring og miljøet.

[br]

Produktidé – kombination af miljøvenlige materialer, høj kvalitet og gode brandingmuligheder.

Vi slutter af med en produktidé, som vi mener, indeholder lidt af det hele. ”Bamboo X Bluetooth højtaler”. Naturlig lyd fra en naturlig højtaler. Højtaleren kombinerer elektroniske komponenter af høj kvalitet med holdbare og bæredygtige materialer. Huset er lavet af bambus og stof. Stoffet er fremstillet af en blanding af 30% økologisk bomuld, 40% hamp og 30% genanvendt PET.

Batteriet på 2.200 mAh afspiller op til 6 timer på en enkelt opladning. Højtaleren bruger BT 4.2 for en super forbindelse og en rækkevidde på op til 10 meter.

Registreret design®

Miljøvenlig reklamegave - bamboo speaker

[br]

Vil du have sparring eller flere produktideer til bæredygtige reklameartikler? Smid os en besked.

[contact-form-7 id=”3377″ title=”foresporgsel”]

[br]

Læs også vores to andre artikler i “Trends” serien:
Trends: Mål effektiviteten af dine reklameartikler ????
Trends: Reklamegaver med lys – light it up! ???? (VIDEO)