Trends: Mål effektiviteten af dine reklameartikler 📈

, , ,

At have målbare data på sine marketingsaktiviteter er blevet en naturlig del af hverdagen i de fleste marketingsafdelinger. Marketers er blevet vant til at have meget præcise data igennem Google Analytics, Google Ads, Facebook og andre smarte online tools. Det gør det nemt at definere målbare KPI’er, udregne ROI og på den måde definere sine marketingsindsatser ud fra data.

Trends reklameartikler

Gratis e-bog: Trends 2020[br]
Vil du have flere spændende trends? Vi har samlet alle vores trends 2020 artikler i én e-bog.[br] Hent den og læs den når det passer dig![br]
Få e-bogen Trends 2020 nu

Vi tror, at trenden med målbare data vil blive overført til reklameartikler i 2020. Og i langt højere grad end tidligere.

I anden del af vores ”Trends”-serie, kigger vi nærmere på teknologi og målbarhed i forbindelse med markedsføring og brug af reklameartikler.

Men inden vi dykker ned i emnet, så vil vi lige benytte lejligheden til at rette opmærksomheden mod vores første artikel i ”Trends” serien. Den handlede om en ny teknik, som gør det muligt at lave reklamegaver med lysende branding. Læs mere her: Trends: Reklamegaver med lys – light it up (+VIDEO)

Tilbage til emnet. At gøre reklameartikler målbare. I forhold til denne artikel, så har vi valgt at definere reklameartikler i to kategorier:

  • Gruppe 1: Reklameartikler, som er en del af din branding og visuelle identitet.
  • Gruppe 2: Reklameartikler, som skal generere awareness, leads, konverteringer eller salg.

Reklameartikler, som er en del af din branding og visuelle identitet

Denne gruppe defineres ofte som basiskollektionen. Det kan være firmatøjet med logo, kuglepennene, notesbøgerne, bolsjerne eller paraplyerne med dit firmalogo. Reklameartikler, som skaber en rød tråd gennem din visuelle identitet, og udstråler professionalisme omkring dit brand.

Reklameartikler, som skal generere awareness, leads, konverteringer eller salg

Det er denne type af reklameartikler, som vil have et langt større element af målbarhed i fremtiden. Marketers har brug for at måle effekten af deres reklameartikler. Hvilken effekt og hvilken ROI har reklameartikler kontra andre marketingskanaler, som f.eks. Google Ads eller Facebook Ads? Det er netop denne gruppe, som vi kigger nærmere på i denne artikel.

[br]

Er reklameartikler undervurderede?

Infografik - effektiviteten af reklameartiklerASI Central har lavet en undersøgelse, der sammenligner reklameartikler med andre markedsføringskanaler. Undersøgelsen viser, at reklameartikler performer bedre end både trykt annoncering, radio, tv og online annoncering – hvis målet er eksponering.

Samtidig viser undersøgelsen, at forbrugeren er langt mere tilbøjelig til at have et positivt indtryk af dit brand, hvis de bliver eksponeret igennem reklameartikler frem for online annoncering.

Undersøgelsen er kun én af flere, som har belyst effekten af reklameartikler. Organisationerne PPAI og BPMA har ligeledes undersøgt effekten med meget positive resultater.

Bl.a. har BPMA fundet frem til, at 79% føler sig værdsat når de modtager en reklamegave. En effekt, som er meget svær at opnå igennem andre markedsføringskanaler.

Så hvorfor foretrækker marketers stadig online annoncering, som Google Ads og Facebook Ads? Fordi det er nemt at måle effekten af sin investering.

Men det behøver slet ikke være så svært at måle effekten af reklameartikler. Du får 3 konkrete metoder lige om lidt.

[br]

Tag dine reklameartikler til det næste niveau – gør dem målbare

Du kan måle effekten af dine reklameartikler på flere måder. Den mest almindelige måde er at kombinere dine reklameartikler med din online tilstedeværelse, f.eks. med et link til en specifik side på din hjemmeside.

Lad os tage udgangspunkt i en case.

Reklamebureauet Superego gennemførte i 2015 og 2016 en tilflytterkampagne for Horsens Kommune. Kampagnen havde til formål at få Aarhusianere til at flytte til Horsens Kommune. Reklamebureauet benyttede sig af forskellige kanaler, bl.a.:

  • Hjemmesider
  • Sociale medier
  • Trykt annoncering
  • Pop up butik
  • Reklameartikler

Nøglering med logoVi leverede 1500 nøgleringe med vedhæng til kampagnen(se billede). Vedhænget var trykt med webadressen ”8000til8700.dk” Nøgleringene blev ”tabt” over hele Århus midtby og fundet af nysgerrige borgere, som besøgte hjemmesiden. En hjemmeside lavet specifikt til disse nøgleringe.

Ved at bruge en unik webadresse, kunne Superego måle den direkte effekt af nøgleringen, herunder antallet af besøgende på hjemmesiden og deres adfærd. Efterfølgende kunne disse data sammenlignes med de øvrige markedsføringskanaler i kampagnen, hvilket gav reklamebureauet mulighed for at prioritere markedsføringsbudgettet på de kanaler, som performede bedst.

[br]

Sådan gør du dine reklameartikler målbare – 3 metoder

Tryk en unik webadresse på din reklameartikel. Ved at trykke en unik webadresse på produktet, har du mulighed for at måle effekten af den specifikke reklameartikel. Igennem tjenester som Google Analytics kan du se data fra de brugere, som kommer ind på din hjemmeside via en specifik adresse, f.eks. conxion.dk/vandflaske.

Brug QR-koder. Tryk en unik QR-kode på dine reklameartikler. På den måde har du igen mulighed for at måle trafikken på de enkelte reklameartikler, ligesom med eksemplet ovenfor.

Udnyt nye teknologier som NFC eller Augumented Reality. NFC (Near-field communication) er en nyere teknologi, hvor to enheder kan kommunikere trådløst over korte afstande. Teknologien begynder at finde vej til reklameartikler, hvor du f.eks. kan få en smartphone til at åbne en hjemmeside eller en app, hvis telefonen føres over reklameartiklen. En opdateret og moderne QR-kode – om man vil. En teknologi, som kan give en helt ny dimension til dine reklameartikler.

Augumented Reality er en anden ny teknologi, som finder frem til reklameartikler. Som med NFC-teknologi bliver Augumented Reality aktiveret af din smartphone, hvilket gør det muligt at måle antallet af visninger, interaktioner og konverteringer.

Se f.eks. vores Magic Cards med Augumented Reality (AR).

Forestil dig, at du forsøger at promovere en video med et vigtigt budskab. Din KPI er antal visninger. Ved at bruge Magic Card og AR, kan du måle antallet af visninger, som kommer direkte fra denne reklameartikel. Den data, kan du sammenligne med dine øvrige kanaler, f.eks. Facebook Ads. Hvilken kanal performer bedst og får flest visninger? Det kan være svært at vurdere uden data.

Så … Er Jeres reklameartikler målbare? Misser I den positive effekt ved reklameartikler i Jeres kampagner, fordi de ikke måles på samme måde, som de digitale kanaler?

Det behøver ikke holde Jer tilbage i 2020.

Vi tror, at målbare reklameartikler bliver en af de store trends i 2020.

Skal vi hjælpe med at gøre dine reklameartikler mere målbare i 2020? Kontakt os.

[contact-form-7 id=”3377″ title=”foresporgsel”]