digitalprint reklameartikler

De siger, at et billede siger mere end tusind ord. Med digitalprint får du mulighed for at understøtte din virksomhedsidentitet eller dit budskab ved f.eks. at inkludere billeder, flere farver, flere detaljer, samt gradienter sammen med dit firmalogo.

Digitalprint er en trykmetode som har udviklet sig enormt, hvor bedre printudstyr gør det muligt at digitalprinte på langt flere produkter end tidligere – heriblandt reklameartikler, hvor vi kan tilbyde flere og flere produkter med digitalprint.

Hvad er fordelene ved digitalprint?

  • Print i flere farver med CMYK
  • Mulighed for print af detaljeret artwork, som f.eks. billeder
  • Mulighed for print af gradienter
  • Typisk lavere startomkostninger, da processen er digital
  • Typisk lavere minimumsantal, da processen er digital og opstart er hurtigere
  • Typisk hurtigere leveringstid, da processen er digital og opstart er hurtigere

Hvordan virker digitalprint?

Digitalprint er, som navnet antyder, en digital printproces, hvor et digitalt input (f.eks. en PDF) sendes direkte i trykmaskinen, hvorefter trykning sættes igang. Der skal altså ikke produceres film eller trykplader.
Det er ideelt for reklameartikler med logo, hvor der sommetider skal trykkes flere forskellige designs til samme marketingskampagne, men kvantiteten af det enkelte design ikke er så højt. Her kommer digitalprint til sin ret, da omkostninger ved opstart er lavere end hvis der skulle produceres film, trykplader eller forme ved større kvantiteter.

Se en kort video af en digital trykmaskine herunder:

Eksempler på produkter med digitalprint

Som nævnt tidligere, så findes der flere og flere reklameartikler, hvor der er mulighed for at digitalprinte. Nedeunder ses USB kreditkort, samt en Power Bank med digitalprint på hele overfladen. En god og effektiv måde at udnytte hele trykfladen til mere end bare et logo. Du kan finde inspiration til reklameartikler med logo i vores online kataloger.


Gør indtryk med digitalprint

Er digitalprint altid den bedste løsning for reklameartikler med logo?

Valg af trykmetode afhænger af flere parametre, f.eks.: Det ønskede tryk (motiv, antal farver, størrelse), reklameartiklens materiale/overflade, kvantitet, leveringstid, m.fl.

Og selvom kvaliteten af digitalprint har udviklet sig med hastige skridt de seneste år, så er kvaliteten endnu ikke på helt samme niveau som f.eks. offsettryk. Ydermere har digitalprint fortsat begrænsninger ift. hvilke trykflader der kan trykkes på. Det sætter begrænsninger for visse reklameartikler, hvor logoer ofte skal trykkes på buede overflader, hvor digitalprint ikke altid er en ideel løsning.

Har du brug for hjælp og vejledning til dit næste indkøb af reklameartikler med logo? Vi hjælper gerne til at finde de rigtige produkter, samt den mest optimale trykmetode til netop de artikler, der kan skabe værdi for din virksomhed. Lad os hjælpe dig allerede idag! Kontakt os på telefon 39401255 eller udfyld vores kontaktformular her.