Key Account til Langhoff Promotion A/S

Langhoff Promotion søger endnu en dynamisk og aktiv kollega til vores key account team i København.

Jobbet:
Du træder ind i et team, hvor ”vi vil mere i morgen end vi gjorde i dag”. Virksomheden er i fuld gang med at ændre sin forretningsmodel og vil i løbet af de kommende år have en position på markedet, hvor virksomheden leverer løsninger og serviceydelser med afsæt i optimerering, secure supply chain, CSR til gavn for kundernes markedsføring, deres markedsposition og “brand”-værdi.

I samarbejde med salgsledelsen arbejder du målrettet på at udbrede virksomhedens forretningside og added value for kunderne. Vedholdenhed og et højt aktivitetsniveau bliver nøgleord i dine succeskriterier. Du opsøger og arrangerer kundemøder og aftaler omkring samarbejde med virksomheder som kan tilslutte sig vores forretningskoncept. Geografisk vil dette være hovedstadsområdet.

Vi forventer:
Du motiveres af at være ude hos kunderne og elsker at præsentere både nye ideer og kan samtidig demonstrere IT-baserede værktøjer. Du er fortrolig med IT og har en naturlig ”online”-præget arbejdsgang.
Din naturlige færden og dit netværk er baseret på dine relationer til virksomheder i Storkøbenhavn. Du er god til at skabe nye relationer, er overbevisende, har en god indlevelse og forstår at skabe værdi for kunden. Du er kommerciel – gerne med grafisk forståelse eller indsigt. Du forstår hvordan salg på B2B markedet fungerer og har haft succes med det. Det er vigtigt at du trives med at skabe relationer, opsøge nye kunder og vedligeholde dine kontakter. Du er resultatorienteret, god til at kommunikere og arbejder selvstændigt med dine mål. Du taler dansk samt engelsk på forretningsniveau.

Din profil:
Vi forestiller os, at du har en vindende, udadvendt og empatisk personlighed, der med stort engagement og drive kan skabe værdi og målbare fordele for dine kunder. Det er afgørende, at du trives med at arbejde med opsøgende salg, er vant til et højt aktivitetsniveau og forstår, at din succes skabes ude hos kunderne. Som person er du selvdreven, målrettet og vedholdende med en empatisk tilgang og troværdighed overfor dine omgivelser.

Vi tilbyder:
Et udfordrende job, hvor udvikling, forandring og kreativitet udgør kulturen blandt 15 kolleger med vidt forskellige kompetencer og livserfaring, som tilsammen udgør et uhyre stærkt team.

Du tilbydes en alsidig og selvstændig hverdag, hvor du arbejder ud hjemmefra. Du vil have tilknytning til både vores kontor i Lyngby og i Vejle. Du får mulighed for ikke bare at udvikle dig personligt og fagligt – du vil også blive udfordret. Du vil få god støtte og opbakning fra den øvrige organisation.

Der tilbydes en attraktiv gage bestående af fast løn og bonus, pensionsordning, sundhedsforsikring, laptop og telefon stilles til rådighed. Der køres i egen bil, hvor kilometer godtgøres efter statens takster.

Din ansøgning:

Hvis du mener, at du har det der skal til for at skabe succes for både dig og virksomheden, så hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send dit CV til , mrk. ”Key Account til Langhoff Promotion”. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Marlene Bak på 70 15 20 10 alle hverdage.