Fremtidens reklameartikel – VR-briller

, , ,
VR Briller

Virtual Reality er i enorm fremgang, og med god grund! Et eksempel på hvorfor, kunne være den nutidige proces i at bygge noget – f.eks. et nyt hus. Tidligere blev der brugt oceaner af tid på plantegninger osv., inden køberen fik denne præsenteret og derefter skulle korrigere diverse ting ud fra denne.

I dagens Danmark er det nu blevet så simpelt, at man i stedet for at se på en flad tegning, kan tage en virtuel tur i huset, før byggeriet overhovedet begynder – ret smart!
Dette er blot ét af mange eksempler på, hvor VR-teknologien kan bidrage til at øge succesraten af køb og salg af et produkt, samt oplevelsen af denne proces. Denne procedure er, som nævnt, i ekstrem fremgang, grundet mere og mere udstyr, til billigere og billigere penge.

Et andet eksempel er bilindustrien. Her kan du få en unik virtuel køretur, f.eks. i den Mercedes du altid har drømt om. I deres VR reklamevideoer, kan du få en køretur i en Mercedes – i 360°.  VR-videoerne er officielt udviklet af Mercedes-Benz og er derfor et glimrende eksempel på, hvordan de med VR-teknologi, forsøger at øge oplevelsen af et bilkøb.

 

Køkkenindustrien vil også være med

Hvis vi tager udgangspunkt i vores førstnævnte eksempel, at bygge et hus, skal man selvfølgelig også have et køkken. Dette kan du nu også få en unik virtuel oplevelse af, allerede inden du køber køkkenet. Én af spillerne på den bane er Invita, som har fået udviklet deres eget VR-software, der gør det muligt for en potientiel kunde, at gå rundt i det køkken som han/hun overvejer. Kunden kan prøve det i butikken og derefter få et link med hjem, så han/hun også kan gå rundt i sit nuværende køkken og forestille sig det nye.

Invita har kort beskrevet proceduren på denne side.

 

Inspiration – VR-briller som reklamegave:

 

[one_third]
Cardboard VR-briller
Oplev den ultimative VR-oplevelse på
en billig måde.

Disse briller passer til de fleste smartphones.

Se produktet her!

[/one_third][one_third]

Sammenklappelige VR-briller
De er lette, sammenklappelige og kan nemt være i din lomme.

Egnet til smartphones med en skærmstørrelse på op til 12 cm.

Se produktet her!

[/one_third][one_third_last]

3D VR-Briller
Letvægtsudgave med et luksuriøst magnetisk lukkesystem til at holde din telefon på plads under brug.

Passer til alle smartphones op til 6”.

Se produktet her!

[/one_third_last]

 

Case: Sådan brugte vi selv VR-briller som kundegave

I 2016 gennemgik Langhoff Promotion en større udvikling, hvor vi tilpassede vores kommunikation og måde at gå til markedet på. Vi var ikke skarpe nok til at forklare vores kunder, hvordan vi skaber værdi og hvorfor vores arbejde med bl.a. CSR og auditering af fabrikker i Østen er vigtigt for vores kunder. Det skulle der laves om på.
Vi lavede derfor en lille folder, som forklarede om vores fremtidige strategi. For at underbygge vores pointe gav vi kunderne en lille gave. Et par VR-briller, som et symbol på, at vi er klar til fremtiden og med et budskab der lød “På med fremtidsbrillerne”
Brillerne var moderne, sjove og styrkede vores overordnede budskab og var naturligvis branded med Langhoff-logo, så kunderne ikke glemte vores budskab.
paa-med-fremtidsbriller

 

Virtual- eller Augmented Reality?

Virtual Reality-teknologien har igennem de sidste par år fået en ny spiller på banen.

Det nyeste skud på stammen er nemlig Augmented Reality (AR). Augmented Reality fungerer på samme måde som Virtual Reality. Forskellen er, at VR er en 100% genereret verden, som du ser f.eks. igennem VR-briller. Augmented Reality derimod, er nærmest et ”ekstra lag” på den virkelige verden, hvorfor der også er andre muligheder med denne teknologi. Det hidtil største eksempel på AR-teknologi, er fortsat sidste års verdensomspændende dille, Pokémon GO. Spillet går kort sagt ud på, at fange de mange små væsener, mens du går rundt i den virkelige verden. På den måde vil du kunne sidde på et tæppe i baghaven, mens du ser den ene virtuelle figur efter den anden, komme frem på din græsplæne igennem din telefon.

Lad os tage en kort opsummering af forskelle på VR- og AR-teknologi.

VR:

  • Baseret på 100% computer-genereret verden
  • Ses typisk gennem briller e.l. gadgets.
  • Bliver oftest brugt til at illustrere noget der ikke er der (f.eks. huse)

AR:

  • Er et ”ekstra lag” på den virkelige verden
  • Er mest kendt fra ”Pokémon GO-spillet”
  • Bliver grundigt bearbejdet af bl.a. Apple for fremtidig implementering

 

Virtual Reality vs. Augmented Reality

 

Eksempler på brug i den virkelige verden:

LEGO – interaktivt katalog:

Den danske klodsgigant, LEGO, viste allerede for år tilbage eksempler på brug af AR-teknologi. Dette blev gjort ifm. et katalog med nogle figurer man kunne bygge. Til kataloget kunne man hente en app, og når man kørte app’en henover en død, flad figur i et katalog, blev denne straks levende og ”fløj” rundt på din smartphone eller tablet – godt tænkt!

IKEA – virtuelle møbler:

Vores svenske naboer IKEA, har ligesom LEGO forsøgt sig med denne teknologi – og med succes! Deres katalog fungerer lidt i samme stil med LEGO’s. Placer kataloget i f.eks. din stue, hvor du drømmer om, at en ny sofa snart skal stå. Vha. AR-teknologi, vil du kunne placere den pågældende sofa lige præcis det sted du ønsker, og dermed se helheden af rummet med denne sofa, allerede inden du køber den!