Case Study: Global virksomhed optimerer deres Marketing Supply Chain med Conxion

Case Study - Global virksomhed optimerer deres Marketing Supply Chain med Conxion

Læs hvordan en global virksomhed reducerer lager, administration og logistik ved at outsource dele af deres Marketing Supply Chain til Conxion.

Udfordringen:
En tidskrævende og manuel proces

En global virksomhed, der arbejder med avancerede høreapparater og kommunikationsløsninger, havde behov for en effektiv styring af deres marketingmaterialer på tværs af markeder.

Tidligere håndterede virksomheden deres marketingmaterialer internt via Navision, hvilket krævede en omfattende lagerstyring og mange manuelle processer. Marketingteamet brugte væsentlige ressourcer på logistik, administration og fakturering, hvilket tog fokus væk fra deres kerneopgaver.

“Det fungerede godt, når alt kørte, men det var enormt ressourcekrævende, når det ikke gjorde. Vi brugte alt for meget tid på integrationer og manuelle opgaver, der ikke fungerede optimalt.”

Virksomheden ønskede en smartere løsning, der kunne frigøre tid og ressourcer – og valgte derfor Conxion’s Marketing Supply Chain Services.


Løsningen:
Conxion’s digitale platform og outsourcing af marketing supply chain

For at optimere deres processer og reducere deres administrative byrde implementerede virksomheden flere dele af Conxion’s Marketing Supply Chain Services, hvor en digital platform samler og håndterer hele marketing supply chain-processen.

Tidligere brugte virksomheden mange interne ressourcer på at:

  • Forudsige markedernes behov via manuelle forecasts
  • Udarbejde og distribuere kataloger til lokale markeder
  • Behandle bestillinger fra forskellige afdelinger manuelt
  • Koordinere produktion og logistik med flere leverandører

Med Conxion’s løsning er disse processer nu digitaliseret og automatiseret. Virksomheden kan nu lægge idéer direkte ind i platformen, kommunikere med markederne digitalt og få realtidsdata på efterspørgslen.

“Vi behøver ikke længere bruge tid på at udarbejde kataloger og manuelle forecasts. Nu kan vi lægge idéer ind i shoppen, sende en mail til vores markeder og se efterspørgslen i realtid. Det sparer os utrolig meget tid!”


Resultaterne:
Effektivisering, tidsbesparelse og bedre styring

Virksomheden har opnået markante fordele efter skiftet til Conxion’s services:

  • Frigjorte ressourcer – Virksomheden’s marketingteam kan nu fokusere på strategi og brandudvikling frem for administration og logistik.
  • Halveret lager – Med en mere effektiv “production on demand”-model er lageret blevet væsentligt reduceret.
  • Mindre manuel håndtering – Platformen tager sig af ordreprocesser, fakturering og distribution.
  • Digital transformation – Virksomheden’s markeder har fået en brugervenlig webshop, som gør bestilling af marketingmaterialer langt mere fleksibel.

“Vi ønskede at følge med tiden og blive mere digitale. Vores markeder har taget godt imod platformen, og den fungerer som en webshop – men den kan meget mere end det. Det gør hverdagen nemmere for både os og vores afdelinger verden over.”


Implementeringen:
Investeringen var givet godt ud

Selvom implementeringen af en ny platform i en stor organisation kræver en vis indsats, var virksomheden’s skifte til Conxion hurtigt tjent hjem.

“Vi havde en del interne udskiftninger under implementeringen, men samarbejdet med Conxion var godt, og den tid, vi brugte på skiftet, var ekstremt godt givet ud. Vi sparer nu langt flere ressourcer, end vi bruger på platformen.”

Selv når udfordringer er opstået, har virksomheden oplevet, at Conxion har været løsningsorienterede og proaktive i deres tilgang.

“Det er nemt at rose et samarbejde, når alt går efter planen, men realiteten er, at der altid vil være udfordringer undervejs. Conxion har været gode til at løse problemer, når de opstod, og vi har altid været glade for samarbejdet.”

 


Konklusion:
En smartere tilgang til marketing supply chain

Ved at outsource deres marketing supply chain til Conxion har virksomheden opnået mere effektive processer, lavere lageromkostninger og større fleksibilitet.

Marketingteamet kan nu fokusere på kreativ udvikling frem for administration, og markederne har fået en brugervenlig platform til at bestille materialer.

Hvis din virksomhed bruger unødigt mange ressourcer på at håndtere marketingmaterialer, kan du også drage fordel af en smartere løsning.

Vil du høre, hvordan Conxion kan hjælpe din virksomhed?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for flere cases og insights eller book et online møde her.